FH Hovedstaden, som arrangerer 1. maj i Fælledparken håber og tror på, at det i år atter vil være muligt at mødes fysisk – efter 2 år med virtuelle markeringer i coronaens tegn.
Vi har besluttet, at vi i år afholder 1. maj i Fælledparken uden partipolitiske taler fra den store scene, da vi i højere grad end tidligere, ønsker at sætte fokus på faglige taler og fagbevægelsens visioner – og markere, at vi i 2022 fejrer 150 året for såvel fagbevægelsen i Danmark, som slaget på Fælleden.
De sædvanlige politiske partier og talere er stadig velkomne og har muligheden for at være tilstede via deres egne telte og scener i Fælledparken
Program og øvrigt indhold er endnu ikke på plads, men vil blive meldt ud på Facebook , her på siden og på 1. Maj i Fælledparkens egen hjemmeside.