Arbejdsmiljø

FH Hovedstaden uddeler diplomer

Som led i vores fokus på social dumping og dårlige løn- og ansættelsesforhold har vi besøgt et par virksomheder, som er indstillet af medlemsorganisationerne for netop at gøre det godt.

FH Hovedstaden tog i sidste uge på visit, holdt tale, overrakte såkaldte ordentlighedspriser og havde kager med til medarbejderne hos hhv. De Forenede Dampvaskerier i Skovlunde og Danske Fragtmænd i Brøndby.

Virksomhederne var indstillet af 3F Storkøbenhavn og 3F Vestegnen, fordi de er eksempler på virksomheder, som behandler deres medarbejdere godt og sikrer ordentlig løn- og arbejdsforhold.

Besøgene var et led i FH Hovedstadens fokus på at modarbejder social dumping, fup og fusk.

Vi har også udarbejdet en valgvideo med fokus på samme emner – her opfordrer vi alle til at tænke over hvilke politikere, der vil bremse fusk og fupfirmaer, når vi sætter vores X den 16. november. Videoen er at finde på FH Hovedstadens facebookside.