Ligestilling

Uanset etnicitet, alder, handicap, seksualitet, kønsidentitet og religion skal mennesker kunne fungere og trives i deres arbejdsliv

Køn, løn og uddannelse

Vi skriver 2023 og alligevel er der (stor) forskel på mænds og kvinders løn. Vi arbejder for lige løn for lige arbejde. Der er også stor ulighed i, hvem der tager barsel.

Unge menneskers valg af uddannelse er påvirket af egne og andres forventninger til deres køn og der hersker en klar forestilling om “kvinde- og mandefag”.

Hos FH Hovedstaden arbejder vi for bred information om uddannelse for det er vigtigt, at samfundsnormer ikke dikterer unge menneskers valg af arbejdsliv. Arbejdsmarkedet går glip af talenter og det enkelte menneske skal ikke sættes i bås pga. køn og kønsidentitet.

LGBT+

Mange LGBT+ personer føler ikke de kan være åbne om deres kønsidentitet og seksuelle orientering på arbejde uden negative konsekvenser. De skifter oftere arbejde end resten af befolkningen og en del har oplevet diskrimination.

FH Hovedstaden ønsker at arbejdspladser tager aktivt stilling til at inkludere LGBT+ personer og indarbejder dette i fx personalepolitikker.

Læs FIU Ligestillings guide til TR’er